Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Peter Werner - IGNORANT (stand-up)
Pris: 270,- kr.
Efter en overvældende succes med debutshowet Werneromdig er Peter Werner klar med sit andet stand-up show "IGNORANT" og denne gang går han all in.
Som vinder af DM i stand-up 2021, Stand-up Talent 2022 og Årets Debutshow 2023 har Werner for alvor cementeret sin plads blandt de mest energiske og kompromisløse komikere på den danske scene.
I "IGNORANT" ser Peter Werner på verden, som han oplever den: direkte, groft, energisk og uden filter. Her bliver ingen skånet, alle bliver roasted, og tempoet er højt fra start til slut. Det er comedy drevet af lysten til at få publikum til at grine så meget, at mavemusklerne begynder at klage halvvejs inde i showet - indsigt er valgfrit, latter er obligatorisk.
Showet er skabt med den ambition, at det skal føles som om, det kunne være hans sidste. Alt bliver sat ind for at sikre, at publikum i Helios i Faaborg går hjem med følelsen af, at billetten var alle pengene værd - og lidt til.
Verden kan brænde.
Bare ikke denne aften.