Comedy Nights on Tour - Feb 2026
Event
Musikevent
Biografklub Danmark
Eftermiddag
Opera og ballet
Foredrag
Dolby Atmos
Dolby Atmos Eftermiddag
Dynebio
Formiddagsbio
Vis alle
Musikevent: DR Symfoniorkestret & Anne-Sophie Mutter

Søndag 25. januar kl. 14:00
I det nye år præsenterer vi den anden koncert i rækken af koncertfilm i biografen med DR SymfoniOrkestret. Kom tæt på stjernen violinisten Anne-Sophie Mutter, som sammen med DR Symfoniorkestret spiller Beethovens store Violinkoncert, et af den klassiske musiks mest elskede mesterværker. Her har du muligheden for at opleve den firedobbelte Grammy-vinder i en unik live-fortolkning fra DR Symfoniorkestrets 100-års fejring, som også byder også på Brahms' lyse 2. symfoni. Pressen skrev bl.a.: "Mutter" begejstrer ved at sætte Beethoven-koncerten lige i skabet. Hver gang. POV INTERNATIONAL Program for koncerten: o Ludwig van Beethoven: Violinkoncert o Johannes Brahms: 2. Symfoni

Musikevent: Rie Rasmussen med band - mix af pop og Americana

Fredag 6. februar kl. 19:00
Billetpris: 240 kr. Helios Biograf og Kulturhus byder igen velkommen til en stemme, der både rører hjertet og udfordrer tanken. Rie Rasmussen (tidl. Danser med Drenge) har de sidste par år turneret med sangene fra sit første soloalbum, LANDET. Turneen bragte hende også til Helios, hvor et begejstret publikum blev præsenteret for både Ries egne numre og hendes fortolkninger af kendte klassikere. På turneen i 2026 vil Rie præsentere numre fra sit nyeste album, der udkommer i 2025. Med sin særlige blanding af intensitet, varme og en stærk kunstnerisk personlighed er hendes koncerter altid en oplevelse, hvor musikken bliver levende og nærværende. Så glæd jer til en rejse gennem toner og tekster, hvor intimitet møder kraft, og hvor hvert nummer bærer Rie Rasmussens personlige præg.

Musikevent: Minor Gold - prisbelønnet australsk folk-duo

Mandag 2. marts kl. 19:30
Billetpris: 240 kr. Det er - med en jysk underdrivelse - ikke hver dag, at Helios stiller scene og lydanlæg til rådighed for en duo, der har rejst over 16.000 km for at give koncert i Faaborg. Men nu sker det. Den prisvindende australske duo MINOR GOLD, som består af Tracy McNeil (CAN) og Dan Parsons (AUS), har siden udgivelsen af deres anmelderroste debutalbum i august 2023 turneret rundt i store dele af verden. Helios er ét af fire danske spillesteder, der har inviteret duoen til at give koncert i 2026, hvor parret også vil spille numre fra deres seneste album fra 2025. Deres lyd er et ekko af 70'ernes Americana med en afslappet charme og rå ærlighed, men det er især måden, hvorpå de to kunstneres stemmer låser sig sammen, der rammer lige der, hvor følelserne bor. Med dynamikker, der spænder fra intens lejrbåls intimitet til hæmningsløs vildskab, bevæger Minor Gold sit publikum og væver mesterlige harmonier og behændigt guitarspil omkring uforglemmelige, minimalistiske optrædener. Minor Gold har for nylig vundet 'Folk Award' ved Queensland Music Awards. Duoen har også haft flere sange, der har været spillet hyppigt på australske radiostationer og ligget i Top 10 på den amerikanske hitliste NACC.

Musikevent: A Circle of Friends - dansk country og folk band

Lørdag 21. marts kl. 19:00
Billetpris: 240 kr. Koncert med Alex Nyborg Madsen og hans band af yngre musikere, der alle nærer en dyb og ægte kærlighed til country og folk. Det hele startede i 1972 til en forårskoncert på musikskolen, hvor en ung Alex Nyborg Madsen mærkede, at scenen var hans rette element. Siden har han været en fast figur i dansk musikliv - fra heavy metal til americana - og nu slutter ringen med hans nye band: A Circle Of Friends. Med akustiske instrumenter og kærligheden til folk og country i centrum, spiller bandet håndspillet musik med historier, der kan synges, danses og drikkes til. Musikken trækker tråde til americana, alt-country og roots – men vigtigst af alt: de gode sange er i fokus. Bandet består af yngre musikere, der deler Alex’ passion for genren. Sammen skaber de en levende oplevelse, hvor koncerten føles som en radioudsendelse - bare med musikken, spillet live og historierne fortalt fra hjertet.

Musikevent: Claire Kelly - amerikansk singer-songwriter

Lørdag 29. august kl. 19:00
- indtager scenen i Helios Biograf og Kulturhus med sin guitar. Billetpris: 240 kr. Der bliver garanti for ægte Nashville-stemning, når den amerikanske singer-songwriter Claire Kelly indtager scenen i Store Sal med sin guitar. Claire Kelly kommer fra Nashville, Tennessee - hjertet af den amerikanske sangskriver scene - hvor hun ud over turnéer også skriver sange til tv, optræder fast på The Bluebird Café og underviser i sangskrivning på Country Music Hall of Fame and Museum. I sommeren 2026 udgiver hun sit nye country/americana-inspirerede album Be Careful Who You Kiss, produceret af Grammy-vinder Brandon Bell. Hendes tidligere sange er blevet brugt i film og på platforme som blandt andre ABC, HBO Max og Netflix, og hun har vundet priser som Bluebird Golden Pick Songwriting Contest. Hendes sange befinder sig genremæssigt mellem americana, folk og country og beskrives som billeder, der bringer tankerne hen på Guy Clark (for deres sentimentalitet) og John Prine (for deres lune humor). Helios Biograf og Kulturhus bliver Claire Kellys første spillested i Danmark i 2026 er i Helios Biograf og Kulturhus i Faaborg. Hun skal også optræde i Kulturhuset Toldkammeret i Helsingør og Longhorn Festival i Jelling. Læs mere om Claire Kelly og lyt til hendes sange på https://www.clairekellymusic.com

Musikevent: Nanna Larsen & Ivan Pedersen

Fredag 18. september kl. 19:30
Billetpris: 240 kr. To generationer mødes, når dansk musiks grand old man Ivan Pedersen og den 22 år yngre singer-songwriter Nanna Larsen indtager store sal i Helios. Trods aldersforskellen har de en fælles musikalsk reference i amerikansk sangskrivertradition, som de filtrerer igennem nordiske klangfarver i valg af instrumenter, vokal, tempo og stemning. Tilsammen har de to artister 90 års scene-erfaring. Fælles for dem er, at de i deres samlede karriereforløb har kreeret og udgivet et kæmpe bagkatalog af selvskrevne, melodiske og langtidsholdbare sange, som alle peger frem imod det sted i karrieren, hvor duoen befinder sig i dag. Faktisk er de tilsammen skabere af mere end 1000 unikke, udgivne titler, som alle sammen peger frem imod det sted i karrieren, hvor duoen befinder sig i dag. Duoens debutalbum, Fortunate, fra 2023, efterfølges af et nyt album i slutningen af 2025, så mon ikke at de vil præsentere publikum for en række nye numre, når de gæster Helios?

Musikevent: Michelle Birkballe - Blues, rock og country

Lørdag 24. oktober kl. 20:00
- rå, ærlig og nærværende rock’n’roll i Helios Biograf og Kulturhus. Billetpris: 240,- kr. Når Michelle Birkballe indtager scenen, er der ingen slinger i valsen - det er rock & roll, som den skal spilles: håndspillet, intens og skåret helt ind til benet. Med sin hæse og nærværende vokal leverer hun en kraftfuld blanding af blues, rock og country, fyldt med både energi, humor og historier fra et levet liv. Michelle er en af de mest markante kvindelige rock & roll-artister i Danmark. Hun har delt scenen med Rock Nalle som hans faste sangmakker i årene op til hans død, spillet support for kæmper som Bon Jovi, Status Quo og Walter Trout – og står bag hele 9 albums i eget navn. I Helios kommer hun med sit stærke band, der løfter koncertoplevelsen op på det helt særlige niveau, hvor publikum ikke bare er gæster - men medspillere. Bandet består af: - Jakob Baumgartner - guitar - Josef Baumgartner - piano - Jakob Skytte - bas - Per Kolling - trommer Glæd dig til en aften, hvor Helios Biograf og Kulturhus forvandles til et sydstats-klubhus med rock & roll-hjertebanken og masser af sjæl. Billetter kan købes nu - og du vil ikke gå glip af denne!

Bliv medlem - og støt Helios Biograf og Kulturhus. Online tilmelding her!