Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Naturens Stemmer - Vivaldis "De fire Årstider"
Naturen har altid været en af de vigtigste inspirationskilder for kunsten. I naturen finder man et fredeligt pusterum fra hverdagens hektiske aktivitet, men man finder meget andet end det. Romantikere vil hævde, at naturen er besjælet og rummer en visdom, som vi mennesker kun får nytte af, hvis vi prøver at forstå naturens sprog, og her kommer kunsten ind i billedet som en slags formidler af naturens hemmelighedsfulde budskaber. Vi skal i årets musikalske foredragsrække stifte bekendtskab med fire musikalske mesterværker, som på hver deres måde åbenbarer, hvad der gemmer sig i fuglenes sang, i skovenes dybe afkroge og på det oprørte hav. Vi skal gennemgå og lytte til Vivaldis "De fire årstider", Beethovens 6. symfoni, Schumanns "Waldszenen" og Debussys "La mer". Det foregår i Heliosteatret, fire fortløbemde mandage kl 16:00 med start d. 19/10, og foredragene arrangeres af Faaborg Musikforening og Helios i fællesskab. Foredragsholder er Ole Dahl.