Skolen med magiske dyr – Venner for altid
Anna Syberg - Vildblomsten fra Fyn
Rejseholdet - Det første mord
Musikalsk Fortælling om Kim Larsen - 50 år med Gas 5
Downton Abbey - den store finale
Comedy Nights on Tour - Sept 2025
Lotte & Totte - Min første ven
2025 Sommer Opera Kino - LA BOHEME
Foredrag: Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask
DR Symfoniorkestret, Luisi & Buniatishvili
Foredrag: Havets kollaps og vejen tilbage
Foredrag: Forædlingen af mennesket – før og nu
Foredrag om gadegøgleren og filmmageren Erik Clausen
En eftermiddag om gadegøgleren og filmmageren Erik Clausen
Foredrag: DNA og fossiler udvider vores stamtræ
Foredrag: Kan vi finde liv udenfor Jorden?
Foredrag: Kunstig intelligens: fra IT til samfund
Event
Musikevent
Biografklub Danmark
Eftermiddag
Opera og ballet
Helios Open Air
Foredrag
Dolby Atmos
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Formiddagsbio
Vis alle
Event: Aften om Demens

Mandag 1. september kl. 19:00
Ung mand flytter ind i demens-plejehjem- det kom der en prisbelønnet dokumentar ud af Helios sætter fokus på demens 1. september med film og oplæg ved kommunens ældrechef og en af Eden Denmarks demenskoordinatorer Demens kommer snigende i stadig flere familier. Alene her i Faaborg-Midtfyn Kommune var der sidste år 1075 mennesker over 65 år med diagnosen. Hvordan har de det ? Hvad stiller sundhedsvæsenet op ? Hvad kan vi selv gøre som pårørende ? Det kan du få viden om 1. september kl. 19 i Helios, hvor vi dels viser en hollandsk dokumentarfilm, dels hører chefen for Sundhed og Ældre i Faaborg- Midtfyn Kommune, Kitt Lysen Pedersen, og Karin Dahl fra Nyborg, der både selv har været pårørende, har en master i rehabilitering og er demenskoordinator og sygeplejerske - og desuden er en af grundlæggerne af undervisnings firmaet Eden Denmark. Desuden kommer også 3 plejehjemsledere: Trine Storgaard, Humlehaven, Kamille Grønlie, Nørrevænget, og Dorthe Skovgaard Andersen, Lysbjergparken, og de er parate til at fortælle og svare på spørgsmål. OM FILMEN HUMAN FOREVER Den hollandske dokumentar er lavet af den unge sygeplejerske Teun Toebes og hans ven, filmskaberen Jonathan de Jong. Teun har boet på 2 forskellige plejehjem gennem 4 år. Ikke fordi han fejler noget, men fordi han ville vide, hvordan vi egentlig omgås mennesker med demens, og hvordan vi kan gøre det bedst muligt, mest menneskeligt - og ikke sygdomsrettet. Filmen har danske undertekster og viser perspektiver på demensomsorg i 11 forskellige lande over hele verden. Et af landene som bliver besøgt, er Danmark. Filmen har i Nederlandene vundet Gouden Kalf, som er en pris for den dokumentar, flest mennesker har set i biografen. OM OPLÆGSHOLDERNE Kitt Lysen Pedersen er chef for Sundhed og Ældre i Faaborg- Midtfyn Kommune. Hun har i mange år arbejdet i flere kommuner med at implementere Eden Alternative og bidrager i Eden Denmarks regi som national sparringspartner ( https://www.edendenmark.dk/mentor ) Karin Dahl har selv været pårørende til en far, som levede sine sidste år med en demenssygdom. Hun er master i rehabilitering, demenskoordinator og sygeplejerske - og desuden tilknyttet undervisnings firmaet Eden Denmark. (se https://www.edendenmark.dk/temadag-om-fremtidens-demensomsorg ) Via undervisning i rigtig mange plejehjem har hun stort fokus på, at "livet skal være værd at leve", også hvis man lever med en demenssygdom. På vigtigheden af at kunne deltage i et genkendeligt hverdagsliv og opleve, at man som menneske er noget værd, ikke kun til besvær. FAKTA OM DEMENS I Danmark lever ca. 90.000 mennesker med en demenstilstand, i alt er der ca. 500.000 mennesker påvirket af tilstanden (dem der har tilstanden samt deres pårørende). Der arbejder omkring 250.000 mennesker på ældre- og demensområdet i Danmark, så i alt taler vi om ca. 750.000 mennesker, som dagligt har livet med demens tæt på. FILMEN Dokumentaren varer 80 minutter.

Musikevent: Musikalsk Fortælling om Kim Larsen - 50 år med Gas 5

Fredag 12. september kl. 19:30
50-års jubilæet for Gas 5 giver dig et genhør med Kvinde min, Masser af Succes, Rabalderstræde og mange flere fra Danmarks mest ikoniske rockgruppe. Lasse Helvig tager dig med på en musikalsk rejse gennem Kim Larsens karriere med omdrejningspunkt i Pladeudgivelsen Gas 5 fra 1975 - højdepunktet for Gasolin. Koncertforedraget fører dig gennem Benzindrengenes historie med et særligt nedslag i året 1975. Vi mindes og hylder Kim Larsen og hans indflydelse på Danmark og den kulturarv, vi alle deler gennem fem årtiers fantastisk musik både fra Gasolin'-tiden og solokarrieren. En aften fyldt med livsperspektiver, underholdende historier om Kim Larsens liv og karriere, og nyfortolkninger af sang kataloget, venter dig. Varighed: 2 timer inkl. pause.

Event: Comedy Nights on Tour - Sept 2025

Fredag 19. september kl. 19:00
Nu kommer der igen stand-up til Faaborg! B Entertained Comedy Nights præsenterer Comedy Nights on Tour! Vi kommer ud til de mindre byer, der normalt bliver overset på de store tour-planer! Vi ønsker at bringe comedy-kulturen ud til provinserne og få alle til at grine sammen med os! Oplev 3 fantastisk dygtige komikere som vil give dig et fabelagtigt show i dit nabolag! Det bliver en sjov aften med en masse stand-up og kolde drikke! Aftenens komiker er en surprise, så de vil ikke blive annonceret. Dog kan vi sige at det er meget talentfulde. Nogle af dem kender du måske allerede, de andre kommer du helt sikkert til at kende! Billetten koster 150 kr., så der er ingen grund til at gå glip af en latterfyldt aften Showet varer ca. 2 timer inkl. pause Vi håber at du vil støtte vores lokale initiativ og komme ud og få dig en fantastisk aften!.

Musikevent: DR Symfoniorkestret, Luisi & Buniatishvili

Søndag 28. september kl. 14:00
Nu bliver det muligt at opleve magien i den levende, symfoniske musik på en ny måde, når DR Koncerthuset og Danske Biografer inviterer musikelskere til koncert på det store lærred. Koncerten er en anmelderrost optagelse af stjernepianisten Khatia Buniatishvili med DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi, der opfører kendte værker af Mahler og Rakhmaninov, som er blandt den klassiske musiks mest elskede repertoire. Samlet program for koncerten: • Gustav Mahler: Symfoni nr. 1 • Sergej Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 2 (med klaversolist Khatia Buniatishvili) • Bent Sørensen: Evening Land Caspar Phillipson, kendt fra en række film og tv-serier, byder publikum velkommen og fortæller om koncertens program og kunstnere.

Bliv medlem - og støt Helios Biograf og Kulturhus. Online tilmelding her!
Kontakt Helios