Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


DYNEBIO I HELIOS - Jul, sne og biografmagi
Dynebio
DYNEBIO I HELIOS - Jul, sne og biografmagi

DYNEBIO I HELIOS - Jul, sne og biografmagi

Fra 5 år · Samlet spilletid 44 minutter.

Tag dynen og yndlingsbamsen med, og put dig godt til rette i biografens bløde sæder. Vi dæmper lyset og lader biografens magi sprede sig, mens vi sammen nyder fire små, dejlige film fyldt med julestemning, sne, venskab og hyggelige eventyr.


Inden vi dæmper lyset og lader biografmagien begynde, får alle børn en juicebrik og popcorn - selvfølgelig inkluderet i billetten.

"Ræven og nissen"

Den sultne ræv Mikkel får øje på en hønsegård, men en lille nisse står i vejen. Skal Mikkel snuppe en høne eller tage imod nissens tilbud om grød? En sød julefortælling om hjælpsomhed og gode gerninger.

"Jagten på julemanden"

William ønsker sig verdens største julegave - selveste julemanden! Men hvad sker der med julen, hvis julemanden bliver fanget? Et spændende juleeventyr om venskab, mod og om at gøre det rigtige.

"Lillefinger - Hvid kold vinter"

Myre er trist og savner sommerens grønne farver. Men Lillefinger og mariehønen viser ham, at vinteren også kan være fuld af sjov, sneboldkampe og gode venner.

"Festlige fugle - Gaven"

Det er jul, og to små fugle glæder sig til gaver. Men da de vågner, ligger der kun én pakke under juletræet. Hvem mon den er til?

Fire små film, store juleeventyr og masser af hyggelig biografmagi - vi glæder os til at dele julestemningen med jer i Helios.