Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Tirsdag 08. september
Erindringsbio: Glimt fra dansk kulturhistorie
Event
Erindringsbio: Glimt fra dansk kulturhistorie

Erindringsbio: Glimt fra dansk kulturhistorie

Kom til Erindringsbio i Helios i Faaborg og få en hyggelig oplevelse sammen.

Tirsdag den 8. september viser vi tre korte film med kendte ansigter og fortællinger fra dansk kulturhistorie.

Palads Teatret
En reklamefilm om Nordisk Films biograf Palads Teatret i København efter ombygningen i 1979. Ove Sprogøe som ’Egon Olsen’ guider os rundt i biografen.

Cykelsymfonien
Instr. Åke Sandgren, 1983. Et symfoniorkester med Poul Bundgaard som dirigent giver koncert i Odd Fellow Palæet i København. Imens bliver dirigentens cykel stjålet og skifter ejer flere gange. Til slut er cyklen atter tilbage, hvor den kom fra.

Bjørn Wiinblad
Instr. Frank Poulsen, 1969. Portrætfilm om multikunstneren Bjørn Wiinblad, som fortæller om sit arbejde med plakatkunst, keramik samt kulisser og kostumer til scenen. Speak af Susse Wold og musik af Bent Fabricius-Bjerre og Ib Glindemann.

Filmene vises kl. 10.00 og varer tilsammen ca. 30 minutter.

Efter filmene får vi kaffe og kage, og sammen taler vi om det, vi har oplevet – og om vores egne minder og erindringer.

Der deltager også demens-kyndige fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Kaffe og den efterfølgende snak foregår i mødelokalet på 1. sal. Der er elevator.

Det koster 50 kr. at deltage, og der er plads til maks. 50 deltagere.

Det Danske Filminstitut står bag Erindringsbio og stiller filmene gratis til rådighed.