Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
OPEN AIR: Diktatoren
I august rykker Helios Biograf & Kulturhus ud under åben himmel med en stemningsfuld række af Open Air-visninger på pladsen bag biografen.
Tre ikoniske film - fra poetisk fransk charme til skarp samfundssatire og intens hævnthriller - vises under stjernerne i samarbejde med Cinemateket.
Tag tæppet eller stolen under armen, læn dig tilbage og oplev film, som de sjældent ses: i sommernatten, i fællesskab og med himlen som loft.
I tilfælde af dårligt vejr vises filmen i Store Sal.
Diktatoren
- er Charlie Chaplins skarpe satire over Hitler og Nazi-Tyskland - skabt midt under krigens begyndelse.
Chaplin spiller både den magtsyge diktator Hynkel og en ydmyg jødisk barber, hvis skæbner flettes sammen i en elegant forvekslingskomedie.
En film, der balancerer humor og alvor - og stadig rammer forbløffende præcist.