Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Lucky - med Intro af Instruktøren
Lucky - med Intro af Instruktøren

Lucky

Mød instruktøren og se filmen

Instruktør og forfatter Nitesh Anjaan kommer til Helios og fortæller om sin første spillefilm LUCKY.
Nitesh Anjaan har markeret sig som en ny og markant stemme i dansk film. LUCKY er hans længe ventede spillefilmsdebut.
Nitesh blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 2019, men havde allerede gjort sig
bemærket langt tidligere med prisvindende dokumentarer. Bl.a. den eksperimenterende dokumentar Dreaming Murakami (2017), der blev den mest sete film i 2018 på CPH:DOX Dokumentarfilmen modtog senere hen publikumsprisen på Hot:Docs i Toronto.
Med sine dokumentarfilm har Nitesh Anjaan hidtil formået at skabe en unik bro mellem
kulturer og kontinenter gennem rørende og personlige fortællinger. Spillefilmen LUCKY er
ingen undtagelse.
LUCKY er produceret af Zentropa ved producer Charlotte Hjordt Holm.
Efter mødet med instruktøren vises LUCKY.
Da 23-årige Lucky får et studievisum til Danmark, er det opfyldelsen af en livslang drøm, han deler med millioner af unge i Indien: en drøm om at emigrere for at skabe en bedre fremtid for sig selv og sin familie.

Men i Danmark kolliderer universitetsdrømmen med en barsk virkelighed, hvor han må arbejde dag og nat for at klare visumkravene, og se sig omringet af mennesker med tvivlsomme motiver. Hvem kan han regne med, og hvem vil bare gerne udnytte ham?

Lucky indser, at den gyldne billet har meget større omkostninger, end han regnede med, og at det, der startede som hans livs eventyr, bliver begyndelsen på en rejse ind i en labyrint, der ikke er nogen nem vej ud af.

Bemærk at arrangementet starter kl. 19.30