Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


"Wish You Were Here" - Pink Floyds vanskelige genistreg
Bemærk: Efter foredraget viser vi dokumentaren "The Pink Floyd & Syd Barrett Story" fra 2001 på det store lærred. Billet hertil købes særskilt, eller kan med fordel købes som kombibillet.
Denne billet gælder til både foredrag og film. Spar 10,- kr. og behold din plads i biografen. Der vil være en kort pause mellem foredrag og film, så der kan tankes på hos Soze Kaffebar og Risteri.
Event
Foredrag

"Wish You Were Here" - Pink Floyds vanskelige genistreg

Pink Floyd's "Wish You Were Here" har 50 års fødselsdag dette efterår.

En gruppe i rock’ens 2. division bliver med én kæmpesucces katapulteret ind i livet som et verdens største trækplastre og bedst sælgende rocknavne.
De burde have været lykkelige, men det var Pink Floyd ikke. De havde det svært med berømmelsen. Også selv om det endelig var lykkedes dem at vriste sig fri fra den skygge, bandets tidligere frontfiguren Syd Barrett havde kastet over gruppen, ødelagt som han var af LSD og showbiz-maskinens krav.
Men de kom videre - som Pink Floyds fortsat store fanskare ved - bl.a. med albummet "Wish You Were Here", der helt åbenlyst var tilegnet Syd Barrett.
- De viste, hvordan man følger op på et mesterværk: De skabte et nyt, siger Danmarks Pink Floyd-ekspert no. 1, musikformidleren Thomas Ulrik Larsen, som kommer forbi Helios Biograf og Kulturhus og fortæller om albummet, dets sange og tilblivelse.

Efter foredraget viser vi dokumentaren "The Pink Floyd & Syd Barrett Story" fra 2001 på det store lærred. Billet købes særskilt, eller spar 10,- kr., og køb billet til begge events.

Thomas Ulrik Larsen om numrene på Wish you were here:

Pink Floyd-foredrag er blevet en tradition i Helios - Fyns Pink Floyd-entusiaster kender Thomas’ fortælleglæde fra tidligere år - her en lille prøve på hans beskrivelser:

Det todelte magnus opus, "Shine On You Crazy Diamond", der indleder og afslutter Wish You Were Here-albummet, var helt åbenlyst tilegnet Syd Barrett. "Have a Cigar" hudflettede en rockbranche, der både lokker, lyver og stjæler.
"Welcome To The Machine" angreb voksenverdenens ufølsomhed, og titelnummeret - en halvakustisk perle, som gav Pink Floyd plads ved alverdens lejrbål - beskrev i smukke vendinger den indre kamp mellem det voksne konkurrencemenneske og den barnetro, som også Roger Waters havde set forsvinde i røgen på de enorme scener, hans band optrådte på.