Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Operabio 2026/27 - Falstaff fra Salzburg Festival 2013
Opera og ballet
Operabio 2026/27 - Falstaff fra Salzburg Festival 2013

Operabio 2026/27 - Falstaff fra Salzburg Festival 2013

Falstaff - både komedie
og meditation
Cand.mag. Ole Dahl introducerer Verdis opera om den komiske Falstaff
Sir John Falstaff - en fed, forfængelig og pralende levemand - planlægger at forføre to gifte kvinder for at lokke penge ud af dem, men de kloge koner gør ham grundigt til grin.
Det er den enkle handling i Verdis Falstaff, men i den version, Helios i Faaborg viser fra Salzburg, placerer instruktøren Michieletto handlingen i et nutidigt og stærkt symbolsk miljø: et hjem for aldrende musikere, inspireret af Casa Verdi. Her fremstår Falstaff ikke bare som Shakespeares komiske figur, men som en tidligere operastjerne, der genoplever sit eget liv og sine roller gennem minder og drømme. Denne ramme gør operaen til både komedie og en meditation over alder, identitet og kunstnerlivets forgængelighed.
Som noget nyt vil den populære musikfortolker, cand.mag Ole Dahl introducere operaen, så både operakendere og mindre kyndige får langt større udbytte af forestillingen.

Falstaff: Amborgio Maestri, Alice Ford: Fiorenza Cedolin, Meg Page: Stephanie Houtzeel, Mrs Quickly: Elisabeth Kulman. Dirigeret af Zubin Mehta.
Varighed 2.00 exc .pause

140 kr. - I pausen kan købes et glas vin for kun 40 kr. mod forevisning af billet.

Børn og unge under 18 samt studerende med studiekort får 20 pct. rabat, så deres pris er 112 kroner.