Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Lørdag 06. marts
Mike Andersen Solo - blues, soul og storytelling i Helios
Musikevent
Mike Andersen Solo - blues, soul og storytelling i Helios

Mike Andersen Solo - blues, soul og storytelling i Helios

En af Danmarks stærkeste blues- og soulstemmer indtager Store Sal i Helios med en intens solokoncert, hvor stærke sange, nærværende guitarspil og personlige fortællinger går hånd i hånd.

Lørdag den 6. marts 2027 kl. 20.00 kan publikum i Helios Biograf og Kulturhus opleve Mike Andersen Solo - en nærværende koncertoplevelse med en af Danmarks mest markante blues-, soul- og americana-artister.

I Helios får publikum samtidig mulighed for at opleve Mike Andersen i vores ikoniske koncertsal, hvor den særlige akustik og intime biograframme giver musikken et nærvær, man sjældent finder i traditionelle koncertsale. Her kommer både stemmen, guitaren og de små nuancer i fortællingerne helt tæt på.

Efter næsten tre årtier på scenen er Mike Andersen klar med sit 10. studiealbum - et nyt og personligt kapitel i en stærk musikalsk karriere. Albummet er skabt i samarbejde med producer Christian Ki og kredser om livet på den anden side af en skilsmisse. Resultatet er musik med nerve, frihed og en lyd, hvor genre-reglerne ikke får lov at stå i vejen for de gode sange.

Mike Andersen er kendt for sin stærke vokal, sit sikre greb om guitaren og en musikalsk stil, der har bluesen som afsæt, men som rækker langt videre. Her mødes blues, soul, country og americana i et tidløst udtryk, hvor både råhed, varme og personlig historiefortælling får plads.

I soloformatet kommer publikum helt tæt på sangene. Det er Mike Andersen uden filter - med guitar, stemme og historierne bag musikken i centrum. En koncertform, hvor Store Sal i Helios får lov at gøre det, den er bedst til: at skabe nærvær mellem kunstner og publikum.

Mike Andersen har gennem årene markeret sig som et af landets stærke live-navne, både med band og som solist, og han er aktuelt fremhævet i forbindelse med DMA’s livepris. Det siger en del om en kunstner, der stadig spiller med ild i øjnene - og heldigvis ikke som en mand, der er ved at skrue ned for blusset.

Læs mere og lyt til Mike Andersen på: