Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Fredag 12. november
Stumfilm: Filmens Helte + foredrag

Event
Stumfilm: Filmens Helte + foredrag

Stumfilm: Filmens Helte + foredrag

1. dag af Stumfilmfestivalen 12. og 13. november.
Køb evt. en samlet billet under "Stumfilm Festival" og spar 100,- kr. på begge stumfilm.

Program for denne dag:
Kl. 16.00 Foredrag ved Thomas C Christensen fra Det Danske Filminstitut og Stumfilm.dk om dansk stumfilm, dens betydning og trådene til i dag.

Kl. 17.30 Spise pause (Begrænset antal kan tilkøbe mad i Soze i Helios Biograf og Kulturhus)

Kl. 19.00 Fy og Bi-filmen ’FILMENS HELTE’ Med pianisten, filmmusikkomponisten Ronen Thalmay på piano

Om filmen:
Vor historie foregår ved det brusende Vesterhav, hvor fiskerne kæmper en hård kamp for det daglige brød.

Vi begynder i kroen og stifter her bekendtskab med den djærve kromand Jens Willing og hans kone. Blandt gæsterne befinder sig fiskeopkøberen Søren Bak, der længe har haft et godt øje til kromandens datter, den yndige, lyslokkede Birthe. Men Birthe kan slet ikke lide Søren Bak, derimod synes hun bedre om den unge fisker, Tom.

Fyrtårnet og Bivognen kommer til egnen og forsøger sig som fiskere. Til et bal på kroen bliver Fy og Bi aftenens balløver, hvilket i høj grad ærgrer Søren Bak.
Han overfalder i raseri den unge fisker, som Birthe er forelsket i, men Fy og Bi kommer ham til undsætning.